Religionsfrihed

Danmark har ikke ubegrænset religionsfrihed og foreningsfrihed.

Religionsfrihed
Religionsfriheden defineres og afgrænses af Grundlovens §67: “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

“Sædeligheden og den offentlige orden” betyder reelt menneskerettigheder og retsstat. Fundamentalistisk islam, altså islam praktiseret som den står beskrevet bogstaveligt i de islamiske skrifter, strider imod disse principper. Dette skyldes, at Koranen (Muhammeds åbenbaringer) og Sunna (Muhammeds ord og handlinger, der af muslimer betragtes som eksempel på eksemplarisk levevis) opfordrer til vold mod kvinder og ikke-muslimer og til væbnet kamp imod demokrati og ytringsfrihed.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har kendt islamisk lov (sharia) i strid med menneskerettighederne og ukompatibel med demokratiske samfund.

Foreningsfrihed
Foreningsfriheden defineres og afgrænses af Grundlovens §78, stk. 2.: “Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.”

Foreninger, hvis middel eller mål er vold, er altså ulovlige i Danmark. Det kan altså diskuteres, hvorvidt islamiske foreninger, der prædiker eller på anden måde udbreder en bogstavtro udgave af islam uden at tage afstand fra Koranens og Muhammeds påbud om voldelig jihad, drab på ikke-muslimer, vold mod kvinder osv. er lovlige i Danmark.

CAPIS ønsker mere fokus på, og konsekvent håndhævelse af, Grundlovens §67 og §78, stk. 2.